Klumme: Det er lørdag formiddag, og en flok fugle indtager min gårdsplads. Vandpytten frister de smukke stillitser; de snupper et hurtigt bad. Mejserne leder efter insekter. Mine tro følgesvende i efterårsskoven, gærdesmutten og rødhalsen, er her også. Jeg tænker på, at fugle ikke er så sårbare, idet de kan flytte sig langt efter mad og redesteder. Helt modsat af sommerfuglen ensianblåfugl, der kun lever på den sjældne klokkeensian, og hvor larverne skal "adopteres" af bestemte myrearter for at kunne udvikle sig til nye sommerfugle!

På Radio4 kører mit yndlingsprogram, "Vildspor", hvor biolog Rasmus Ejrnæs er vært. Han inviterer forskere i studiet til en snak om biodiversitet. I dag er fokus på skovene. Indimellem er vi med reportageholdet i Suserup skov. Skoven har ligget urørt siden 1920, så her myldrer med liv. Fra skoven fortæller biolog Morten Christensen, at på en enkelt træstamme har man fundet 70 forskellige svampearter. Imponerende.

Mylderet af svampe, dyr planter og andre levende væsenet er det, vi kalder "biodiversitet". "Natur" er det, vi ikke dyrker eller bruger til andre formål. En høj biodiversitet kræver stor variation. At der er tørt/vådt, sol/skygge, højt/lavt, bevokset/bar jord, græsning/ikke-græsning, næringsrigt/næringsfattigt. Jo mere variation des bedre. Men det moderne landskab er blevet mere ensartet, og det er skidt for biodiversiteten. Rasmus Ejrnæs fortæller, at nedgang i insekter og fugle ikke er nyt. Det skete også i 1700-tallet. Skovene var næsten udryddet, og husdyrene gik frit om vinteren og åd alle nye træer. For at fremme produktionen af tømmer indførte man i 1805 fredskov, hvor dyrene ikke må græsse. I dag er der nu skov på 14 procent af Danmarks areal. Men det meste er ensartede, drænede "træmarker" med ikke-hjemmehørende arter. Der mangler også dødt ved, siger dagens gæst i Vildspor, Jacob Heilmann-Clausen. Det bliver lavet til flis.

Jeg tænker, at rundt omkring er mange små arealer med en klat træer også blevet til træflis? I min egen plantage ligger mange stammer på jorden og bliver nedbrudt af svampe og insekter. Det giver mad til mejser, gærdesmutter og rødhals. Kreaturer, får og heste laver stier og sørger for, at brombærrene ikke breder sig uhæmmet. På engen nyder stillitserne godt af tidselfrøene. Brændenælderne ser triste ud, bladene har været mad for sommerfuglenes larver. Nu er frøene kræs for heste og kreaturer.

Det er stærkt vanedannende at give plads til naturen. Men hvad sker der, når jeg en gang sælger ejendommen? Den tidligere ejer var også glad for natur. Det var ham og familien, der plantede træerne. Hvad nu hvis den næste ejer fliser det hele, og biodiversiteten, der er bygget op gennem 50 år, går tabt?

Egentlig kan vi mennesker godt overleve uden natur og høj biodiversitet, men det ville da føles tomt. Derfor er jeg glad for, at naturens skabninger nu har fået opmærksomhed, endda med eget radioprogram. Og politikerne har endelig hørt, hvad forskerne har sagt i mange år: Naturen mangler plads. Det bliver spændende at se, hvad der sker til glæde for natur, biodiversitet - og mennesker.